Skip to main content

PHBibliotek: Litteratursøgning

Kurser

 > Metropols kurser

 > UCCs kurser
(Mange er skemalagte - spørg biblioteket)

Kilder

Søgestrategi

Læg en plan for hvor og hvordan du vil søge!
Når du laver en plan, skal du overveje:
 
1: Hvor du er i opgaveprocessen:

Er du ved at finde ud af, hvad du skal skrive opgave om, kan det være fint med bevidst tilfældig søgning. Det er en god måde at søge på, når du vil have indtryk af et emne. Er du længere i processen, kan du have brug for at finde alt, hvad der er skrevet om et emne. Til det kan du bruge systematisk søgning, kædesøgning og citationssøgning.

2: Hvilken type litteratur du skal bruge til opgaven:

•    dansk forskningslitteratur
•    international forskningslitteratur
•    debatstof
•    det allernyeste
•    ældre litteratur for at give din opgave et historisk perspektiv
•    litteratur, skrevet af teoriens ophavsmand
•    fortolkninger af den teori, du vil bruge – lærebøger og antologier fortolker ofte anerkendt teori


Brainstorm og spar med dine studiekammerater, også selv om du skal skrive opgaven alene.

Søgeprotokol

Når du skal i gang med en større litteratursøgning i forbindelse med en opgave eller et projekt, er det en god idé at overveje, hvordan du kan strukturere din søgning.

Der findes forskellige modeller til opbygning af en søgestrategi.
Herunder kan du se eksempler på modellerne PICO og PICo.


En søgeprotokol strukturerer den søgeproces - der er nødvendig - for at samle relevant viden inden for et område eller emne.
Søgeprotokollen danner samtidig grundlag for, at søgningen kan gentages (for eksempel af gruppemedlemmer) eller blive opdateret på et senere tidspunkt.

 Biblioteket har udarbejdet dette helt basale skema til opbygning af en søgestrategi:

PICO/PICo

PICO (Patient/Population/Problem – Intervention – Comparison - Outcome) kan anvendes, når du vil finde litteratur om effekten af en bestemt intervention.

Eksempel: Hvilken effekt har patientundervisning for livskvaliteten hos patienter med type 2-diabetes?
PICO

PICo (Patient/Population/Problem – phenonomen of Interest – Context) kan anvendes, når du vil finde litteratur om et bestemt begreb (fænomen) i en bestemt kontekst.

Eksempel: Hvilke overvejelser gør sygeplejersker sig om berøring i forbindelse med den daglige pleje af indlagte patienter?
PICo

Videovejledning for systematisk søgning med PICO/PICo i Pubmed og Cinahl

I denne film ses et eksempel på en søgning med udgangspunkt i modellen PICo. Søgningen foretages i PubMed, men modellen kan også bruges i andre databaser.

PICo (Patient/Population/Problem – phenonomen of Interest – Context)  kan anvendes, når du vil finde litteratur om et bestemt begreb (fænomen) i en bestemt kontekst.
(Varighed: 16 min)
I denne film ses et eksempel på en søgning med udgangspunkt i modellen PICO. Søgningen foretages i CINAHL, men modellen kan også bruges i andre databaser.

PICO (Patient/Population/Problem – Intervention – Comparison - Outcome) kan anvendes, når du vil finde litteratur om effekten af en bestemt intervention.
(Varighed: 18 min)

 

Logbog

Hvis du vil undersøge et emne til bunds og holde styr på dine søgninger, er det nødvendigt at føre log over dem. Loggen kan du bruge som dokumentation for, hvor og på hvad og hvor mange resultater du har fået hvornår.

Det ser besværligt ud, men du sparer tid til sidst i opgaveforløbet, hvis du har lavet en log fra start af.

 

Søgeord Søgested Søgedato Antal resultater Kommentarer Brugbar litteratur
Flygtninge phbibliotek.dk 23.08.2015 37 EU's perspektiv 4 artikler

 

Søgemetoder

Når du søger i databaser, skal du være opmærksom på
•    Du får ikke forslag til andre stavemåder eller endelser
•    Du får koblet dine søgeord på den måde, du beder om – og ikke på andre
•    Du får det, du søger på, ikke andet
•    Alle resultater er principielt lige relevante

Find dine søgeord ved at
•    Søge på de begreber og fagudtryk, der er nævnt i din lærebog
•    Søge på de emneord, der er sat på de resultater du får
•    Brug synonymer
•    Oversæt dine emneord og søg på engelsk også

Får du mange resultater, er det bedre at indsnævre søgningen end kun at læse de første ti resultater:

•    Søg på flere begreber
•    Indsnævre til en bestemt materialekategori
•    Tidsbegræns din søgning

Får du ingen resultater eller meget få, hjælper det ikke at skrive flere søgeord.
•    Skriv færre søgeord
•    Find andre søgeord
•    Kontroller, at du har stavet dine søgeord rigtigt

Du skal også være opmærksom på vinklen af det, du søger - Det, nogle betragter som terrorisme, er f. eks. frihedskamp for andre.  Overvej om flere vinkler skal med.


Kort beskrivelse af de mest almindelige søgemetoder

Bevidst tilfældig søgning - Søg på det du kommer i tanke om
•    Du søger på de ord, du umiddelbart kommer i tanke om - både på internettet og i biblioteksdatabaser. Du undersøger de resultater, du får. Læser om emnet i Wikipedia eller i Den store danske encyklopædi
•    Ved du, at et ministerium eller at en forsker beskæftiger sig med dit emne, kan du vælge at starte på deres hjemmeside
•    Du kan også finde ud af, hvor bøgerne om emnet står på biblioteket og så læse indholdsfortegnelser og bagsider for på den måde at finde litteratur, der fænger dig

Bevidst tilfældig søgning kan bruges til at finde ud af om der i det hele taget er skrevet noget om et emne og om emnet faktisk interesserer dig. Til gengæld kræver det, at du husker at være kildekritisk.
Det er vigtigt, at du undervejs gemmer de gode sider, du finder. I databaser kan du lægge de gode resultater i databasens huskeliste.

Kædesøgning – udnyt din lærebog!
Du tager udgangspunkt i den litteratur, du har, f. eks. din lærebog. Du finder den litteratur, forfatteren til den, henviser til. Når du har fundet disse, får du fat på den litteratur, der henvises til i dem.


Ulempe: du får ikke litteratur der er nyere end den du startede med.

Systematisk søgning - Lav et skema!

Systematisk søgning kræver, at du har et godt overblik over dit emne.

•    Du organiserer din søgning ud fra fagudtryk og emneord i et skema
•    Hvilke begreber drejer det sig om
•    Hvad er synonymerne
•    Hvordan skal sammenkoblingen af ordene med AND, OR og NOT foretages, så du får relevante resultater
•    Du kan også bruge skemaet til at tjekke, at du får søgt på alle dine søgeord

Citationssøgning - Hvem citerer hvem?
Kan du bruge til at finde ud af, hvilke andre forskere, der har skrevet om det samme emne som en forsker, du kender. Der findes særlige citationsdatabaser, f.eks. Scopus og Web of Science.

Søgeteknik

Der bruges forskellige søgeteknikker i forskellige databaser, derfor er det en god ide at sætte sig ind i søgeteknikken for den eller de databaser, du skal søge i.

Operatorer

Når du kombinerer søgetermer skal du bruge søgeoperatorer. De mest almindelige er søgeoperatorerne AND, OR og NOT (også kaldet Boolske operatorer)

 

AND afgrænser søgningen - fordi begge søgeord skal være med i artikelreferencen.

 

 

 

OR udvider søgningen - fordi den finder artikelreferencer som indeholder enten det ene eller det andet eller begge søgeordene.

 


 

NOT afgrænser søgningen - fordi kun det ene, ikke det andet søgeord skal være med i artikelreferencen.


Trunkering/Wildcards

Trunkering betyder at søge på stammen af et ord for at få entals-/flertalsendelser og forskellige varianter af ordet med.

Trunkeringstegnet (wildcard) er ofte en asterisk  (*) og sommetider et spørgsmålstegn (?) eller et dollar tegn ($). Forskellige tegn bruges i forskellige databaser.

Søgning på food* finder food, foods, foodborne, foodstuffs etc.

Trunkering inden i et ord: colo?r finder både colour og color.

Søgning på internettet (Google)

Brug Google rigtigt og bedre.
Det er ikke forkert at bruge Google til at søge informationer og litteratur. Faktisk er Google det rigtige værktøj i mange situationer. Det er dog vigtigt, at du gør op med dig selv, hvilket behov for viden du har, og om Google et det rigtige sted at få dækket dette behov.

Her kan du se nogle af de centrale forskelle der er på at søge fx på nettet eller i en videnskabelig database.

Hent dokumentet: Søgemuligheder (pdf)


Det skal du vide om Google:
Google er ikke det samme som internettet, så derfor finder Google ikke alt!

Google er en søgemaskine, og søgemaskiner er ikke det samme som databaser

Det, du søger i, er kopier af hjemmesider. Google registrerer hjemmesider og dokumenter ved hjælp af en robot, der kravler rundt på nettet og tager kopier

Google personaliserer din søgning, så dine søgeresultater er påvirket af, hvad du tidligere har søgt på. Dine søgeresultater kan derfor være forskellige fra dine medstuderendes.

Google kan ikke søge på password beskyttede sider. Fx i databaser der kræver login.

Inden kender hemmeligheden bag Googles relevansvurdering. Altså den rækkefølge du får vist resultaterne i. Det er Googles algoritmer der bestemmer hvad der vises – og nogle websider vægtes højere i Googles øjne end andre.

Det er Google god til:
•    Vejviseroplysninger
•    Faktuelle oplysninger om institutioner og personer
•    Indhold på sociale medier

Avanceret søgning i Google:
Det er muligt at lave en avanceret søgning i Google
Det er også muligt at lave mere avancerede søgninger direkte i søgefeltet

Google Scholar – hvad er nu det?

•    Søger i videnskabelige publikationer
•    Søger på videnskabelige institutioners hjemmesider
•    Citationssøgning er mulig

Den ”videnskabelige” udgave af Google - Google Scholar - er et godt alternativ. Den kan kobles til PHbibliotekets fuldtekst adgang til artikler. Vil du se den direkte adgang skal du opsætte din googleprofil til det.

Vær dog opmærksom på at:

•    Der er ringe søge- og afgrænsningsmuligheder, dog er der mulighed for at foretage avanceret søgning
•    Du har ikke noget overblik over, hvad Google har adgang til. Du ved derfor ikke hvilke kilder, der søges i og er med i dine søgeresultater.
•    Undersøg kilden til det du finder